Forslag til
UNDERVISNINGSMINISTERIET
REGERINGEN OG FOLKETINGET

ORDBLIND 
MED STOLTHED
(fremsættes 2026 ved 1. behandling i Folketinget)



'Ordblind med stolthed' er et kunstnerisk manifest skrevet i form af et lovforslag.


LOVFORSLAG


Kapitel 1


Dysleksi med stolthed i et 
inkludrende samfund


§1
ORDBLIND SOM DEFINITION SKAL UD AF SPROGET


Stk. 2. Ordblinde er netop ikke blinde for ord, hvorfor navnet i sig selv er misvisende. Inddrag ordblinde i en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et forslag til et nyt navn.

Stk. 3.I andre lande bruges ordet 'dysleksi'. Hvis dette vælges som det nye navn i Danmark, foreslås en landsdækkende oplysningskampagne og skift af diverse navne, hvor 'ordblind' indgår, således at f.eks. 'HF for ordblinde' skifter navn til 'HF for dysleksi' m.v.1

Historisk perspektiv "'Ordblind' er et oversættelseslån fra engelsk 'word blindness', som var den mest almindelige betegnelse i forskningsfeltets tidlige barndom for 100-140 år siden. Den første danske disputats (H. Skydsgaard) fra 1942 brugte også betegnelsen 'ordblindhed'. Skydsgaard var øjenlæge, men måtte konkludere, at ordblindhed var et sprogligt problem."2

Lovbemærkninger
 På trods af H. Skydsgaards konklusion fra en tid, hvor den fremherskende opfattelse var, at dysleksi havde at gøre med synet, fastholdt man betegnelsen 'ordblind'. Film og bøger har også bidraget til at opretholde denne fordom. Børnefilmen 'Gummi-Tarzan' fra 1981 billedliggør dysleksi gennem flyvende bogstaver, hvilket ikke er en korrekt fremstilling.

På grund af disse stereotyper oplever mange at blive spurgt "h o p p e r bogstaverne egentlig for jeres øjne?" Ligesom alle andre har personer med dysleksi ikke øjne, som får ting til at flyve.



§2
FARVERNE RØD, GUL OG GRØN
SKAL FJERNES FRA DEN
NATIONALE ORDBLINDETEST
Stk. 2. Den implicitte farvesymbolik i Den Nationale Ordblindetest er stigmatiserende. I dag benytter testen sig af farvekoderne rød for ‘ordblind’, gul for ‘fonologisk usikker’ og grøn for ‘ikke ordblind’. Fremover skal farvekoderne i testen udfases helt.

Historisk perspektiv Statens Åndssvageforsorg, hvor personer med dysleksi i sin tid også blev anbragt, lukkede i 1980. Men menneskesynet fra dengang spøger stadig, når man bliver mødt af farven rød. Det refererer tilbage til et historisk perspektiv, hvor navne som 'u-underviselige', 'tungnemme', 'læse-hæmmede', 'læseretarderede', 'åndssvage' og 'uromagere' ofte blev brugt om mennesker med dysleksi.

Lovbemærkninger
 Det er selvmodsigende på én gang at stemple 'ordblindhed' med farven rød (fare/stop), og på den anden side fremføre tomme floskler om, at "du er god nok". Man fornemmer farvesymbolikken; hvornår har det været positivt at blive stemplet rød?


   


§3
ORDET ‘RISIKO’ I ‘RISIKOTEST
FOR ORDBLINDHED’ SKAL FJERNES

Stk. 2.
 Ordet 'risiko' i 'Risikotest for ordblindhed' skal fjernes. Den kunne erstattes med 'Tegn på ordblindhed-testen' og videreudvikles til 'Tegn på dysleksi-testen'.


Lovbemærkninger
 Ligesom den symbolske brug af farven rød, ligger det implicit i formuleringen 'risiko', at samfundet ikke kan rumme én, hvis man har dysleksi. Man er allerede ekskluderet.





Kapitel 2

Folkeskolens fornyelse 
af dysleksihåndtering



§4
STYRK VIDEN OM ORDBLINDHED
OG DYSLEKTISK LÆRING
Stk. 2. Styrk læreruddannelsen, så alle får viden om den skriftsproglige udvikling hos børn. Styrk viden, muligheder og tilgang til læse- og skriveundervisning til gavn for alle.

Stk. 3. Sæt ind så tidligt som muligt med en konkret og fokuseret handleplan, så elever med dysleksi skånes for at blive kastet rundt i enkeltstående specialtilbud. Skab strukturer, der støtter op om at, "hurtig hjælp er dobbelt hjælp."3 Det er ikke alle personer med dysleksi, der er så heldige at blive opdaget og få tilbudt hjælp.

Lovbemærkninger
 Forsker Carsten Elbro, Center for Læseforskning ved Københavns Universitet, har påpeget, at hurtig hjælp er dobbelt hjælp; det er simpelthen mere effektivt at hjælpe tidligt.

I uddannelsessystemet møder man desværre stadig mangelfuld viden om dysleksi. Det kan være med til at nedbryde drømme om fremtidige uddannelsesmuligheder og selvværd. 

Det er derfor vigtigt, at alle kender til dysleksi og ikke lader dysleksi være en begrænsning.




§5
FLERE MIDLER TIL
SPECIALFOLKESKOLER

Stk. 2.
 Tilbud som Ordblindeinstituttet skal udbredes til landsplan og ikke kun være et tilbud, man kan få, når man bor i Storkøbenhavn.

Stk. 3. Der skal afsættes penge, så det ikke længere er et spørgsmål om økonomi i kommunen og skolekassen, om et barn kan få den rette hjælp eller ej. Det skal ikke have konsekvenser for skoleklassens samlede økonomi, hvis en elev med dysleksi har brug for tilpasset undervisning.

Lovbemærkninger Billedkunstner Julie Nymann (stiller af dette forslag) er som så mange andre blevet kastet rundt i enkeltstående specialtilbud.

Først på Ordblindeinstituttet – en folkeskole kun for mennesker, der lever med dysleksi – blev Nymann mødt i øjenhøjde og med en tilpasset undervisning, der var baseret på specialiseret viden om dysleksi og med en optimistisk holdning om, at dysleksi ikke står i vejen for læring. 

Efter kun 3 måneder på Ordblindeinstituttet lærte Nymann så småt at læse. Ordblindeinstituttet er konstant nedlukningstruet, og det mærker man som elev, både da Nymann selv gik der og den dag i dag. Men som elev bør man ikke være konstant bekymret for, om man har en skole at gå i i morgen. 

Hurtig hjælp er billigere og bedre hjælp for os! Lav flere specialfolkeskoler nu! 
 





1 I lovforslaget bruges både 'ordblindhed' og 'dysleksi' for at afspejle udviklingen af begrebet og for at understrege lovforslagets mål om at ændre navnet 'ordblind'.

2 Mailkorrespondance med Carsten Elbro, professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, 27 marts 2023.

3 Carsten Elbro. (1998). Når historien hele tiden går i stå. Samvirke, 96-104. Tilgået 6.2 2024 på https://laes.hum.ku.dk/danske_publikationer/naar_historien/ "Hurtig hjælp er dobbelt hjælp, hedder det. Og det er virkelig sandt, når det drejer sig om ordblinde børn. Det er vist adskillige gange, både herhjemme og i udlandet, at man kan støtte børns læseudvikling allerede i børnehaveklassen."



BEKENDTGØRELSE AF LOV 
Tilsammen handler det om 500.000 mennesker i Danmark.4
I 2025 levede 13 procent af eleverne i 9. klasse med dysleksi.5

Ordblindhed eller dysleksi er grundlæggende vanskeligheder med at forbinde lyd og bogstaver, altså evnen til at omsætte lyd til bogstaver og omvendt, men denne viden, og hvad det betyder, bliver ofte negligeret.
"Det er på tide, at vi alle forstår dysleksi som en anden måde at tænke på, ikke en ulempe." 6

Lad os åbne op for potentialet i 'Dyslexic Thinking'. 7 Lad os skabe 'Ordblindetækning' og videreudvikle det til 'Dyslektisk tænkning'. Lad os tage det med til jobsamtalen.

Et godt samfund skal være for alle, og alle skal have mulighed for at tage del i det på lige fod. Hvis dette på nogen måde skal være muligt i 202X, fremsættes der her et lovforslag som en gave til os alle.

— Undervisningsministeret, lytter I?



4 https://www.ordblindeforeningen.dk/om-ordblindhed/
5 https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/2025/september/250929-nye-tal-viser-kommunale-forskelle-i-brugen-af-ordblindetesten/
6 Sir Richard Branson, dyslektisk talsperson fra Made By Dyslexia, https://madebydyslexia.blog
7 'Dyslexic Thinking' fra Made By Dyslexia, www.madebydyslexia.org


Julie Nymann

Kunstner og stolt bærer af dysleksi 



© 2026  Julie Nymann