Lovforslag
til
Børne- og undervisningsministeren, regeringen og Folketinget

ORDBLINDE MED STOLTHED

(fremsættes 2024 ved 1. behandling i Folketinget)*
*’Ordblinde med stolthed' er et kunstnerisk manifest skrevet i form af et lovforslag.

Kapitel I.

Sprogretorik og symbolpolitik i et inkluderende samfund der arbejder for at være ordblind med stolthed.

§1 Farverne rød, gul og grøn skal fjernes fra Den Nationale Ordblindetest.

Stk. 2. Farverne for Ordblind (rød), Fonologisk usikker (gul) og Ikke ordblind (grøn) skal erstattes med farver, som ikke relateres til et trafiklys og generel advarselsskiltning.

Historisk perspektiv Statens Åndssvageforsorg, hvor ordblinde i sin tid også blev anbragt, lukkede i 1980, men der hænger stadig stigma ved som et synligt stempel, når man bliver mødt af farven rød som ordblind. Det refererer tilbage til et historisk perspektiv, hvor navne som ‘u-underviselige’, ‘tungnemme’, ‘læsehæmmede’, ‘læseretarderede’, ‘åndssvage’ og ‘uromagere’ ofte blev brugt, om mennesker med ordblindhed.

Lovbemærkninger Det er selvmodsigende på en gang at stemple ordblindhed med farven rød (fare/stop), og på den anden side fremføre tomme floskler om, at ‘du er god nok’, selvom signalfarven siger fare/stop. Man fornemmer forvirringen; en kognitiv dissonans.

§2 Ordblinde som definition skal ud af sproget.

Stk. 2. Ordblinde er netop ikke blinde for ord, hvorfor navnet i sig selv er misvisende. Inddrag ordblinde i en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et forslag til et nyt navn.

Stk. 3. I andre lande bruges ordet dysleksi. Hvis dette vælges som det nye navn i Danmark, foreslår vi en landsdækkende oplysningskampagne og skift af diverse navne, hvor ‘ordblind’ indgår, således at f.eks. ‘HF for ordblinde’ skifter navn til ‘HF for dysleksi’ m.v.¹

Historisk perspektiv “‘Ordblind’ er et oversættelseslån fra engelsk ‘word blindness’, som var den mest almindelige betegnelse i forskningsfeltets tidlige barndom for 140-100 år siden. Den første danske disputats (H. Skydsgaard) fra 1942 brugte også betegnelsen ‘ordblindhed’. Skydsgaard var øjenlæge, men måtte konkludere, at ordblindhed var et sprogligt problem.²”

Lovbemærkninger På trods af H. Skydsgaards konklusion fra en tid, hvor den fremherskende opfattelse var, at dysleksi havde at gøre med synet, fastholdt man betegnelsen ordblind.

Film og bøger bidrager til at skabe og opretholde stereotyper, hvilket også ses for dysleksi, hvor mærkater kan blive hængende i årtier. Børnefilmen ‘Gummi-Tarzan’ fra 1981, filmatiserer f.eks. flyvende bogstaver, hvilket ikke er en korrekt fremstilling.

På grund af disse stereotyper kan dyslektikere blive spurgt “h _o^p _p e ^r bogstaverne egentlig for jeres øjne?” Ligesom alle andre har dyslektikere ikke øjne, som får ting til at flyve.

§3 Ordet ‘Risiko’-test for ordblindhed, skal fjernes i ministeriet, i forskning m.v.

Stk. 2. ‘Risiko’-test for ordblindhed skal fjernes. Den kunne erstattes med ‘Tegn på ordblindhed-testen’ og videreudvikles til ‘Tegn på dysleksi-testen.’

Historisk perspektiv Statens Åndssvageforsorg lukkede i 1980 med lov 81 fra 1959, men på trods af det, viser ordet/stemplet ‘risiko’ tilbage til en tid med et andet menneskesyn.

Kapitel II.

Folkeskolens fornyelse af dysleksihåndtering.

§4 Styrk viden om ordblindhed og dyslektisk læring.

Stk. 2. Styrk læreruddannelsen, så alle får viden om den skriftsproglige udvikling hos børn. Styrk viden, muligheder og tilgang til læse- og skriveundervisning til gavn for alle.

Stk. 3. Sæt ind så tidligt som muligt med en konkret og fokuseret handleplan, så elever med dysleksi skånes for at blive kastet rundt i enkeltstående specialtilbud. Skab strukturer, der støtter op om hvordan: “hurtig hjælp er dobbelt hjælp.³” Det er desværre ikke alle dyslektikere, der er så heldige at blive opdaget og få tilbudt hjælp.

Lovbemærkninger Forsker Carsten Elbro fra Center for Læseforskning ved Københavns Universitet har påpeget, at hurtig hjælp er dobbelt hjælp; det er simpelthen mere effektivt at hjælpe tidligt.

I uddannelsessystemet møder man desværre stadig eksempler på mangelfuld viden om dysleksi, hvilket kan gøre, at drømme om fremtidige uddannelsesmuligheder og præstationer bliver nedbrudt. Det er derfor vigtigt, at alle kender til dysleksi og ikke lader dysleksi være en begrænsning.

§5 Klasserne er opdelt i læsetrin frem for alder.

Stk 2. Man skal mødes på det niveau, man er. For det er først, når man føler sig tryg, og i øjenhøjde, at man kan lære og opbygge ny viden.

Lovbemærkninger Det er en stor lettelse, at være i et rum, hvor alle tør kigge hinanden i øjnene og vide, at her er der ingen, der kigger skævt til nogen.

Konklusion: At være opdelt i alder er den nemme samfundsløsning. Ved at være i en klasse, der er opdelt i læringsniveau og er tilpasset alle i rummet, slipper man fra udtagelser og læringsresultater forbedres i den tilpassede, vidensbaserede undervisning.

Inklusionsmål er, at alle skal accepteres i det store fællesskab, men hvad gør vi, hvis dem, der skal inkluderes, ikke føler sig accepteret?

Inklusion er på godt og ondt både for de dyslektiske og ikke-dyslektiske elever. Det er vigtigt at have øje for, hvad inklusion er på bekostning af, både for dyslektikere, ikke-dyslektikere og deres omgivelser.

§6 Flere nye specialfolkeskoler i stedet for at nedprioritere og lukke dem.

Stk 2. Tilbud som Ordblindeinstituttet skal udbredes til landsplan og ikke kun være et tilbud, man kan få, når man bor i Storkøbenhavn.

Stk. 3. Der skal afsættes penge, så det ikke længere er et spørgsmål om økonomi i kommunen og skolekassen, om et barn kan få den rette hjælp eller ej.

Lovbemærkninger Billedkunstner, Julie Nymann (stiller af dette forslag), er som så mange andre dyslektikere gennem tiden blevet kastet rundt i enkeltstående specialtilbud mellem skoler. Men efter Nymann startede på Ordblindeinstituttet, en folkeskole kun for dysleksi, lærte hun at læse på 3 måneder.

På Ordblindeinstituttet blev Nymann netop mødt i øjenhøjde og med en tilpasset undervisning, der var baseret på specialiseret viden om dysleksi og med en optimistisk holdning om, at dysleksi ikke står i vejen for læring; men at undervisningsmetoderne skal adapteres til dyslektikerens læringsstil. Resultaterne taler deres eget tydelige sprog.

Ordblindeinstituttet er konstant nedlukningstruet i en sådan grad, at eleverne der går på skolen i dag, som dengang Nymann gik der, er opmærksomme på dette.

Det må ikke føles som det enkeltes barns ansvar at sørge for, at den samlede økonomi i specialskoletilbuddet eller i folkeskolen hænger sammen. Hurtig hjælp er billigere og bedre hjælp, for os og statens pengepung! Lav flere specialfolkeskoler nu!

BEKENDTGØRELSE AF LOV

Tilsammen omhandler det over 400.000 mennesker i Danmark⁴.

I 2022 var det 12 procent af eleverne i 9 klasse dyslektikere⁵.

Ordblindhed eller dysleksi er grundlæggende vanskeligheder med at forbinde lyd og bogstaver, altså evnen til at omsætte lyd til bogstaver og omvendt, men denne viden, og hvad det betyder, bliver ofte negligeret.

“Det er på tide, at vi alle forstår dysleksi som en anden måde at tænke på ikke en ulempe”⁶.

Lad os åbne op for potentialet i ‘Dyslexic Thinking’⁷.

Lad os skabe “Ordblindetænkning” og videreudvikle det til “Dyslektisktænkning”. Lad os tilføje det til jobsamtalen.

Et godt samfund skal laves for alle og alle mennesker er lige for loven.

Hvis dette på nogen måde skal være muligt i 202X, fremsættes der her et lovforslag, som en gave til os alle.

Børne- og undervisningsministeriet - lytter i?

Julie Nymann

Stolt bærer af dysleksi og ordblindhed
Kunstner

Photo Paula Duvå

Fodnoter

1.
I lovforslaget bruges både ‘ordblindhed’ og ‘dysleksi’ for at afspejle udviklingen af begrebet og for at understrege lovforslagets mål om at ændre navnet ‘ordblind’.

2.
Mailkorrespondance med Carsten Elbro, professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, 27 marts 2023.

3.
Carsten Elbro. (1998). Når historien hele tiden går i stå. Samvirke, 96-104. Tilgået 6.2 2024 på https://laes.hum.ku.dk/danske_publikationer/naar_historien/ “Hurtig hjælp er dobbelt hjælp, hedder det. Og det er virkelig sandt, når det drejer sig om ordblinde børn. Det er vist adskillige gange, både herhjemme og i udlandet, at man kan støtte børns læseudvikling allerede i børnehaveklassen.”

4.
https://www.ordblindeforeningen.dk/viden-om/

5.
https://www.stil.dk/aktuelt/uvm/2022/sep/221001-naesten-en-ud-af-otte-af-eleverne-i-folkeskolens-9--klasse-er-ordblinde

6.
Sir Richard Branson, dyslektisk talsperson fra Made By Dyslexia, https://madebydyslexia.blog/

7.
‘Dyslexic Thinking’ fra Made By Dyslexia, www.madebydyslexia.org

Udarbejdelse af Lovforslaget

forfatter Julie Nymann

Graphic Designer Kasper Aavad

Oversætter Ami Frost

Textredigering Helle Harnisch, Ida Vestergaard Øyan

connect

Dansk / English

Subscribe to newsletter